Helsinge skal blomstre
HelsingeHelsinge skal blomstre

Senest har foreningen Helsinge - Danmarks Bedste Børneby arbejder målrettet på at gøre Helsinge til et bedsre staed at bo, at være og arbejde i
Foto af Berit Aagesen
Skrevet af , d.
Hellere Helsinge

Helsinge skal blomstre

Mange gode ting er sat i gang eller er på vej i Helsinge. Foreninger og organistationer arbejder aktivt med idéer og forslag til at gøre Helsinge til et bedre sted at bo, arbejde og handle, men også i forhold til fritid, idræt og kultur.


HELSINGE: Senest har foreningen Helsinge - Danmarks Bedste Børneby etableret Haletudserne, en legestue for børn fra 0-3 og deres forældre eller dagplejemødre. I det hele taget arbejder Helsinge - Danmarks Bedste Børneby med mange idéer og tiltag til aktiviteter og arrangementer, som også er beskrevet i deres visionsplan.
 
Hellere Helsinge er et projekt som er blevet sat igang af Gribskov Kommunes Temaudvalg til at arbejde med idéer og forslag til at gøre Helsinge til et bedre bosted, arbejdssted, handelsby og indenfor fritid, ungeområdet, idræt og kulturliv. En Hellere Helsinge Camp har resulteret i 5 arbejdsgrupper som er kommet med spændende konklusioner og idéer og forslag til aktiviteter, arrangementer og tiltag.
 
Helsinge Erhvervsforening og Gadekærbutikkerne i Helsinge bifalder denne aktive deltagelse i udvikling af Helsinge og mange af idéerne falder fint i tråd med erhvervsforeningens og handelsstandsforeningens egen strategi på dette område. Helsinge Erhvervsforening og Gadekærbutikkerne ønsker at tage aktiv del i denne udvikling og gå at aktiv dialog med alle interesserede parter. Helsinge Erhvervsforening vil til dette fremadrettede arbejde stille arbejdskraft til rådighed som kan være bindeled med information og kommunikation mellem de deltagende foreninger og organisationer, og i forhold til Gribskov Kommune samt være med til at samle og koordinere alle de gode idéer og forslag til aktiviteter og arrangementer.
 
Helsinge Erhvervsforening har sammen med Gadekærbutikkerne ansøgt Gribskov Erhvervsråd om økonomiske midler til dette arbejde. Det er en stor glæde at kunne meddele at Gribskov Erhvervsråd har bevilget kr. 50.000,- mod at Helsinge Erhvervsforening og Gadekærbutikkerne også selv bidrager med kr. 50.000,-.
 
Gribskov Erhvervsråd er et samarbejdende organ for det politiske niveau og erhvervslivet i Gribskov. Gribskov Kommunes Erhvervs- og Turismeudvalg har 2 medlemmer i Gribskov Erhvervsråd og bidrager i 2013 med et samlet budget på ca. 1.6 mill. kr. Erhvervslivet har gennem den fælles erhvervs- og turismeorganisation Erhverv Gribskov 4 medlemmer, som repræsenterer henholdvis handel, erhverv, turisme og landbrug, i Gribskov Erhvervsråd.

Med venlig hilsen

Helsinge Erhvervsforening

 

Lars Marholt

Erhvervskoordinator