49-årig mand amok på Passebækgård Golf
Gilleleje49-årig mand amok på Passebækgård Golf

Skaderne på golfbanen er enorme, den 49-årige er gået efter at udøve maksimal skade på banen.
Foto af Allan Andersen
Skrevet af , d.
Smadrede golfbane med rendegraver

49-årig mand amok på Passebækgård Golf

Ifølge Gribskov Avisen's oplysninger blev der benyttet et oversavet jagtgevær, da en 49-årig lokal mand truede sig til nøglerne til golfbanens rendegraver. Herefter blev rendegraveren brugt til at smadre for millioner på stedet.
Politiet fik standset den vanvittige mand med brug af peberspray, ude ved 3. green.

GILLELEJE: Nordsjællands Politi modtog kl. 04.59 alarmopkald fra Passebækgård Golf, hvor en 44-årig mand var blevet overfaldet og truet, angiveligt med et oversavet jagtgevær, til at udlevere nøgler til en rendegraver på stedet.

 

Rendegraveren blev herefter benyttet til bla. at smadre ikke mindre end otte Greens, fræse selve græsset op rundt mellem hulllerne og desuden blev også Golfbutikken mellem P-pladsen og selve golfbanen smadret med den tunge entrepenørmaskine.

 

Stoppet med peberspray

Politiet fik sendt flere patruljer frem til stedet, hvor det ikke lykkedes at få stoppet den vanvittige 49-årige mand i første omgang, men da manden satte skovlen i græsset for at rive endnu et stort hul i jorden, lykkedes det for en betjent at få døren op på maskinen og sat den 49-årige mand ud af spillet med et skud peberspray.

 

Anholdelsen af den 49-årige mand skete helt ude på 3. green, hvor manden havde smadret alt på sin vej henover golfbanen.

 

Skader for 10-12 millioner

Chockerede medlemmer af Passebækgård Golf stod og så på ødelæggelserne udefra, her blev det vurderet at ødelæggelserne omkring hver green nemt kunne løbe op i en million kroner, ligesom de øvrige ødelæggelser formentlig ville ligge i samme lag.

 

Således har nattens hærværk medført skader for mindst 10-12 millioner kroner.

 

Oveni de matrielle skader efter nattens amokløb kommer så driftstabet, klubben har 600 medlemmer som nu er uden golfbane og det samlede tab for Passebækgård Golf anslås af en kilde på stedet til at være i området af mindst 17-18 millioner kroner for hærværk og driftstab.

 

Tirsdag eftermiddag kl. 13.00 blev den 49-årige mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør